JavaScript Menus and DHTML Menus Powered by Milonic


Jernalderlandsbyen i Odense Jernalderlandsbyen i Odense

En dag som jernaldermand/dame

Tema: Jernalderen
Længde: Heldagsudflugt (7 timer)
Målgruppe: Alle med interesse for historie
Send forespørgsel til: lone@fyntour.dk
GuideService Fyn, Lone Østergaard.


Lav selv og spis mad som på jernalderen

Billede
Efter ankomst med skibet til Kalundborg/København/Århus køres der til Odense, hvor gæsterne får en enestående mulighed for at opleve en Jernalderlandsby.

Den historiske periode, man kalder Jernalderen, strakte sig fra 500 år før Kristus og 750 år efter Kristus. Da periodens udvikling gik langsomt, giver landsbyen et fyldestgørende indblik i, hvorledes en landsby var opbygget, og hvordan folk levede i denne periode. 

Jernalderlandsbyen er opbygget af rekonstruerede huse fra Fyn og Jylland, og den er placeret i skønne naturomgivelser i Stavids Ådal.

Gæsterne vil få mulighed for at deltage i og opleve aktiviteter, som var en naturlig del af dagligdagen på denne tid, samtidig med at en guide vil fortælle om de mange ting, landsbyen har at vise.

I løbet af rundvisningen vil gæsterne nyde et måltid mad og en tår at drikke i et af de gamle rekonstruerede huse.

Efter nogle dejlige og inspirerende timer i Jernalderlandsbyen kører gæsterne retur til Kalundborg/København/Århus, hvor de går ombord.