JavaScript Menus and DHTML Menus Powered by Milonic


Hotel Faaborg Fjord Hotel Faaborg Fjord

Kunsthåndværk og Gourmet

Tema: Kunsthåndværk og gourmet
Længde: 4 dage
Målgruppe: 40+
Bemærk: Turen er uden guide. Der vil være en detaljeret tidsplan for dagene.

Send forespørgsel til: lone@fyntour.dk
GuideService Fyn - Lone Østergaard


Dag 1:

Kejserens Nye Klæder - Keld Moseholm Kejserens Nye Klæder - Keld Moseholm
Efter ankomst til Københavns Lufthavn/ går fra skibsbord i København køres der til Fåborg. Byen ligger på Sydfyn, og området er kendt for de mange kunstnere, der har bosat sig her og udøver deres mangeartede kunsthåndværker i dette område.

I Fåborg er der indkvartering på det smukke Hotel Fåborg Fjord, der ligger idyllisk placeret i udkanten af byen lige ned til hotellets egen private strand.

Turen går til kunstneren Keld Moseholms atelier og udstillingslokale. Keld Moseholm er kendt for sine skulpturer i bronze, sten og rustfri stål af ”små tykke mænd”, og han har haft talrige udstillinger i Danmark og udlandet.

Om aftenen vil der være spisning på Det Hvide Pakhus, hvor udsøgte, lokale råvarer er i centrum. Restauranten er smukt placeret lige ned til marinaen og lystbådehavnen, hvor der er en summen af liv hele sommeren igennem.


Dag 2:

Karsten Auerbach Karsten Auerbach
 Efter morgenmad køres der til Karsten Auerbachs atelier beliggende mellem Kaleko og Diernæs.

K. Auerbach vil undervise i farvelære udenfor i de naturskønne omgivelser, der omkranser hans atelier, og hvor også frokosten vil blive indtaget.

Om eftermiddagen køres der til Else og Jørgen Hinkes smukke udstillingsgalleri med pasteller og akvarel, inden turen går tilbage til Fåborg, hvor der om aftenen vil være spisning på Falsled Kro, som ligger et stykke udenfor Faaborg i den hyggelige lille landsby Falsled. Stedet er meget kendt – også udenfor Danmarks grænser for sine lækre franske gourmet retter lavet af sæsonens råvarer.

Kroen stammer tilbage fra 1500 tallet, hvor den frem til 1750 var en smuglerkro, før den blev tildelt kongeligt privilegium med ret til at holde kro, brygge øl og brænde brændevin.

Kroen er løbende blevet nænsomt restaureret og fremstår i dag lige så uspoleret og autentisk som i gammel tid.


Dag 3:

Anna Syberg - Faaborg Kunstmuseum Anna Syberg - Faaborg Kunstmuseum
Efter morgenmad køres der igen til Karsten Auerbachs atelier, hvor ens egne kreative sider skal foldes ud.

K. Auerbach vil undervise i maleteknikker og komme med råd og
vejledning, medens der prøves kræfter med fremstillingen af natur – inspirerede akvareller, som man naturligvis får lov at tage med sig. Hotel Fåborg Fjord vil levere frokosten, som nydes i de smukke omgivelser.

Når turen atter går tilbage til Fåborg, hvor der vil være tid til et besøg på Fåborg Kunstmuseum, der udstiller nogle af de mange berømte fynske malere. Her mødes I med en guide, som vil vise jer rundt i udstillingerne, og som vil fortælle om de mange små, spændende historier, som knytter sig til de forskellige malerier og til Fynbomalerne.

Om aftenen vil der være spisning på Steensgaard Herregårdspension, hvor restaurantens vægt er lagt på det dansk/franske køkken, og brugen af de gode fynske råvarer. Restauranten er beliggende på en smuk herregård, hvor alle lokalerne emmer af historie og atmosfære, og der vil være mulighed for at nyde disse smukke lokaler efter middagen.


Dag 4:

Efter morgenmad går turen til Københavns Lufthavn/ går om bord på skib