JavaScript Menus and DHTML Menus Powered by Milonic


Fyrtøjet Børnekulturhuset Fyrtøjet

Træd ind i Eventyret

Tema: Oplevelser i børnehøjde/H.C. Andersen
Længde: Heldagsudflugt (9 timer)
Målgruppe: Familier med børn (min. 6 år). Voksne med interesse i H.C. Andersen

Send forespørgsel til: lone@fyntour.dk
GuideService Fyn - Lone Østergaard


Fyrtøjet og H.C. Andersens Hus

Fyrtøjet Fyrtøjet
Efter ankomst til København/Kalundborg køres der til Odense, hvor Fyrtøjet skal besøges.

Fyrtøjet er et kulturhus for børn, der er bygget op på formidling og leg omkring H.C. Andersen. Her vil børnene blive sminket og klædt ud som en af H.C. Andersens berømte eventyrfigurer, og 
de vil opleve levende fortælling af H.C. Andersen eventyr udført af professionelle fortællere, og der kan foretages en rejse gennem forskellige magiske universer, hvor leg er i centrum, eller der kan opleves musiske universer.

Efter de mange sanseindtryk kan børnene fordybe sig i de forskellige billedudtryk, der findes i Fyrtøjets atelier.

Efter en let frokost på Café Fyrtøjet skal H.C. Andersens Hus besøges.

Museet er ombygget i 2004 og rummer en uvurderlig samling af originale effekter og manuskripter. På museet er der mulighed for at opleve H.C. Andersen liv fra fødsel til død, hans kærlighedsliv og hans mange udenlandsrejser, som alle var elementer der prægede indholdet i hans skriverier, og som gjorde hans liv til en spændende fortælling i sig selv.  

Som afslutning på en spændende dag vil der være opvisning med H.C. Andersen Paraden i Odenses gamle historiske bydel. Paraden er en hyldest til H.C. Andersens eventyr, og det musikalske show præsenterer 20 eventyrfigurer i originale kostumer anført af H. C. Andersen selv, de kæder det hele sammen med anekdoter og pludselige indfald.
 
Bemærk: For dem, der ønsker det, er der mulighed for selv at bestemme, hvor længe man ønsker at blive i Kulturhuset Fyrtøjet, hvis man gerne vil bruge mere tid på egen hånd på at udforske H.C. Andersens Hus.